Salgs- og entrepriseleder for SuperAsfalt A/S, København

SuperAsfalt A/S er en ny asfaltkoncern i Danmark – 100% danskejet. Første asfaltværk er opført på Prøvestenen i København og er sat i drift i foråret 2016. SuperAsfalt A/S ejes af to holdingselskaber, der har aktiviteter i en række firmaer inden for byggeri, nedrivning og genanvendelse i flere lande. SuperAsfalt A/S er med sit koncept nyskabende indenfor asfalt.

SuperAsfalt udvider og til at varetage salget af asfalt til en varieret kundeskare søges en salgs- og entrepriseleder. Det geografiske område, der skal bearbejdes, er primært Storkøbenhavn og Sjælland. Det er en fordel, hvis du bor centralt i dette område.
Få ansvaret for salgs- og entrepriseledelse
Der skal sælges asfalt produceret efter et helt nyt koncept. Kunderne er en blandet skare af slutbrugere heriblandt entreprenører og kommuner. Du har base på kontoret i Glostrup, men kører jævnligt ud på opgaver rundt om i Storkøbenhavn og på Sjælland. Du vil få en bred kontaktflade og kommunikerer og koordinerer med kunder såvel som med dine kolleger i produktionen, når du styrer dine projekter. Dine primære opgaver er:
• Salg af asfalt
• Tilbudsskrivning
• Planlægning og koordinering af asfaltentrepriser
• Projektansvarlig
• Kvalitetssikring
• Sikre fakturering
• Rapportering og administrative ad hoc opgaver.

Sådan får du ansvaret
Du er kendt som en dygtig salgs- og entrepriseleder i asfaltbranchen. Du har et stort kundenetværk, hvor du er vellidt og respekteret. Du er nu nået til et stadie i din karriere, hvor du gerne vil have nye udfordringer og har lyst til at være med til at bygge salget op. Dine nuværende og tidligere kolleger og kunder skal kunne fortælle, at du arbejder professionelt og er et menneske med overskud og godt humør. De skal også sige, at du har gode forhandlingsevner, er en god projektleder, selvstændigt tager initiativ, udviser ansvarlighed og er kendt for de gode salgsresultater og langvarige kunderelationer. Du skal have gode samarbejdsevner både i relation til kunderne, asfaltværkets medarbejdere og til koncernens medarbejdere, som du også skal samarbejde med.

Du skal kunne begå dig på alle niveauer – fra den kommunale beslutningstager til entreprenøren.

SuperAsfalt A/S er en lille organisation, så det er vigtigt, at du kan mange ting selv. Du skal være god til Outlook, Excel og Word. Du skal være velformuleret mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.
Os der allerede brænder for SuperAsfalt A/S’ nye koncept vil allerhelst have, at vor nye kollega har en positiv natur, har godt humør med et glimt i øjet og kan lide at omgås mange forskellige mennesker.
Vi står klar til at byde dig velkommen
Til et job og en helt ny virksomhed, der udvikler sig hver dag og er fyldt med spændende arbejdsopgaver. Samtidig er det et job, hvor hver dag kan være forskellig. Vi tilbyder dig firmabil og IT udstyr, så dit kontor virker, hvad enten du er på landevejen eller på kontoret. Du tilbydes pensionsordning og sundhedsforsikring.

Er du interesseret og kan sige ja til ovenstående?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning, som sendes til SuperAsfalt A/S på mail: cef@enviso.dk. Vi indkalder til interviews løbende. Husk at inkludere i din ansøgning:
• Begrund hvorfor du skal være SuperAsfalt A/S’ nye salgs- og entrepriseleder.
• Skriv om hvad du tidligere har opnået af resultater i asfaltbranchen.
• Ansøgning, CV og billede af dig selv mailes i én fil.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte adm. direktør Karsten Rasmussen, tlf: 4059 9400.